Designere

Hos Hästens signalerer færdiggørelsen af en seng
blot begyndelsen

Et mesterværk er ikke en afslutning – det er en ny begyndelse. Præcis dét øjeblik, hvor vi færdiggør en af vores senge, signalerer begyndelsen på den næste. Samtidig er det en platform, hvorpå vi kan promovere de erfaringer og kreative talenter, vi omgiver os med.

Det gør vi, fordi vi ønsker at blive udfordret. Hvis der er én ting, der har løftet Hästens til kvalitet i verdensklasse gennem vores 167-årige historie, er det vores umættelige appetit på nye idéer, ny viden og nye teknikker.

Man kan godt sige, at udfordring af det konventionelle ligger i vores DNA. Præcis som vores ternede mønster engang rystede de traditionelle indretningsarkitekter, fremkalder det fortsat stærke følelser her 41 år senere. Derfor tager vi nytænkning og nye fortolkninger ind fra nutidens førende designere – særlig de mesterlige designere, der ikke har med sengefremstilling at gøre.

Den seneste opvisning i tidløst design. Når vi indgår i et nyt designsamarbejde, er det netop dét, vi søger. Kald os bare nysgerrige. Vi er dog overbeviste om, at samarbejdet med andre designdiscipliner kan inspirere til de mest overraskende kreationer.

Hvad kan vi lære af en haute couture-designer? Hvordan kan en indretningsarkitekt, der er inspireret af kulturer fra alle verdenshjørner, gøre vores senge endnu skønnere? Hvad sker der, hvis en arkitekt får fingrene i en af vores sengemodeller? Legendariske resultater skabes ikke ved at sidde på hænderne. De skabes gennem det daglige, kreative samarbejde. Resultaterne kan ses herunder og – naturligvis – i vores senge.

Hästens Being Collection by Ilse Crawford

Hästens Design by Bernadotte & Kylberg

Hästens Iris Collection by Lars Nilsson