I midten af 1940'erne var Hästens vokset fra sit produktionsanlæg og begyndte at lede efter et nyt hjem. David Janson, tredjegenerations chef for Hästens, havde store ambitioner for den nye ejendom. Det skulle være mere end blot en samlebåndshal; det skulle være et sted med sjæl. Et sted, der bragte sanserne til live.
Janson kom nærmest tilfældigt i kontakt med den unge Ralph Erskine, en forholdsvis ukendt britisk arkitekt, som rejste rundt i Sverige på cykel. Deres tanker om arkitektur passer perfekt sammen, og Erskine blev omgående tildelt opgaven. Udfaldet var en bygning, der ikke lignede datidens almindelige erhvervslokaler.
Bygningen, som oprindeligt blev kaldt 'Tivoliet', fangede fantasien og er med sit bølgende hvælvede tag og sine elegante linjer og nautiske henvisninger blevet et ikonisk vartegn i arkitektkredse.
I 1998 vendte Erskine tilbage for at udvide den bygning, han tegnede 50 år tidligere. Da han ankom, sagde han til Jan Ryde: "Det føles præcis, som da jeg snakkede med din bedstefar for 50 år siden. Det har de samme værdier og den samme fornemmelse".